NYHEDER
Ny digital udgivelse
Den Københavnske new wave/industrial duo Grotesques kassette-udgivelse "Grotesque Igen !!" fra 1982 er nu udgivet digitalt og kan findes på de fleste streaming-tjenester.
(Grotesque skiftede senere navn til Cat's Cradle)
læs mere her
Ny Digital udgivelse
Liveoptagelse fra 12/3 1985 i Barbue med industrial/postpunk-duoen Cat's Cradle - nu udgivet digitalt.
læs mere her
Ny digital udgivelse!
De to gamle kassette-udgivelse "Return" og "The Minx" fra 1987 af den Københavnske postpunk duo Cat's Cradle er nu samlet i denne digitale udgivelse og kan findes på de fleste streaming-tjenester.
læs mere her
Ny digital udgivelse
Auditorium er et musik-projekt af jbrandtp, der benytter en collage-musikform, hvor musik blandes med reallyd. Test er det første af flere planlagte albums.
læs mere her
DET MUSIKALSKE GULV
En Lyd- & Lys-installation af jbrandtp
Det Musikalske Gulv er en interaktiv lyd, lys & bevægelses
installation, der henvender sig primært til børn. Den er skabt til
udstillingen "Art Machine" i Nikolaj Kirke, Kbh., foråret 93, hvor den
var en stor succes for alle nysgerrige børn og voksne.
Det Musikalske Gulv er opbygget som en kube på 4X4X4 meter. Kubens gulv
er i hvert hjørne placeret på en kraftig fjeder, der er forbundet med
sensorer. Det er bl. a. gulvets fjedrende egenskaber, og den fysiske
udfoldelse, der er forbundet med at sætte gulvet i bevægelse, der
appellerer til børn. Kubens vægge er indvendig beklædt af lyspaneler,
der kan tændes og slukkes, og på den måde danne mønstre. Bevægelserne
bliver registreret af Det Musikalske Gulvs computer, der omsætter dem
til musik og lysmønstre.
Udvendigt ligner Det Musikalske Gulv en forstørret printplade eller
mikrochip. Pærer tændes og slukkes i samme rytme som musikken, der
strømmer ud indefra. Når man træder ind i installationen, træder man
ind i en elektronisk verden. Musik og lys følger ens bevægelser. Måske
er man et damplokomotiv, der tøffer rundt. Senere er man måske en
ridder, der har forvildet sig ud i en sump fuld af kvækkende frøer.
Rustningen rasler når man bevæger sig og skræmmer frøerne. Der er 15
forskellige små musikalske historier, der spænder fra fuglekvidder,
over klassisk strygekvartet til tekno-musik. Med nogle af
lydprogrammerne kan man lave sine egne melodier ved at bevæge sig rundt
på gulvet, mens installationen laver akkompagnementet, andre er som
ovenfor beskrevet lydbilleder.
Det Musikalske Gulv er skabt a komponisten jbrandtp.
Det Musikalske Gulv er bygget a Geert Christoffesen og Jeppe Sørensen, og dekoreret af Anne Beatrice Brandt-Pedersen.
Det Musikalske Gulv er støttet af Statens Musikråd.
Desuden har Danmarks Tekniske Universitet (DTU) bidraget med teknisk
knowhow ved Dr. Claes Dyrbye, Henning Rasmussen og Anders Brink.