|
Minijacks blev dannet med baggrund i de 4 komponisters fælles interesse i at udforske og arbejde med mulighederne i et af den moderne tids nye musikinstrumenter - den bærbare computer.
Alle medlemmerne har både som komponister og musikere en lang baggrund og erfaringer med traditionelle elektriske og akustiske instrumenter. Deres værker strækker sig fra ny kammermusik og opera over performance og teater-musik, big-band og jazz til avantgarde rock og punk.
De 4 medlemmer af Minijacks anvender computere som redskab i deres personlige musikalske universer, i Minijacks fokuseres der på interaktionen mellem flere laptops i livesammenhæng.
Da Minijacks bor spredt, een endda i Sverige, var øvemuligheder et stort problem de første år af bandets histore.
I 2006 udviklede Jakob Riis og bandet derfor et program, der muliggjorde øvning og sammenspil over internettet.
Dette netværks-baserede instrument har bandet siden benyttet som fast udgangspunkt.
Netværksinstrumentet kan for eksempel bruges til flere simultane koncerter i forskellige byer.